Konferencefaciliteter

Velindrettede lokaler til 2-150 personer

Vejle Center Hotel kan tilbyde velindrettede lokaler med behagelige møbler til arrangementer med 2-150 personer. Alle lokaler har aircondition, alt i AV-udstyr og gratis trådløst internet. Plenumlokalerne er fleksible og har store glaspartier, hvoraf mange har direkte udsigt til Vejle Å med adgang til stor sydøstvendt terrasse. I den store hall er der sofagrupper, der indbyder til uformelt gruppearbejde, afslapning i pauser eller en afsluttende snak efter arrangementet. 

Gode overnatningsmuligheder

Kommer konferencedeltagerne langvejs fra, kan det være aktuelt med en overnatning i forbindelse med konferencen. Overnatning på hotellet kan indgå som et tilkøb. Kontakt os for nærmere info.