Der er ingen fine fornemmelser på Vejle Center Hotel, hvor det i dén grad er lykkes at skabe nogle rammer, der på alle måder signalerer, at ”her trækker vi vejret helt ned i maven”

Man skal i virkeligheden selv opleve det, før man helt kan forstå det – men fra kælder til kvist emmer Vejle Center Hotel af god tid og masser af plads.
Et hotel, hvor det er den gode stemning, der er i højsædet.

Mest iøjnefaldende for den gæst, der første gang træder inden for på hotellet, er naturligvis det store foyer-område, hvor små oaser af sofagrupper, caféborde og arbejdsstationer er placeret med nænsom hånd.
Selv om foyer-området ofte er plastret til med gæster, som enten går til eller fra, eller som tager ophold i baren eller ved bordfodboldspillet, så er lyden behageligt dæmpet. Man mærker simpelthen ikke, hvor mange mennesker, der reelt opholder sig i området.

Det er som om, at det er en selvforstærkende effekt, det der med den gode stemning. At gæsterne mærker, at der ikke er grund til at hæve stemmen, fordi rammerne på Vejle Center Hotel er perfekt afstemt.
De forskellige områder er skærmet med smukke grønne planter, flytbare reoler og andet møblement, der i al ubemærkethed sørger for, at der også er mulighed for mere private samtaler og møder.

Her får man lyst til at komme igen

Evnen til at skabe højt humør og god stemning blandt gæsterne, samtidig med at begge ben bevares helt nede på jorden, går igen over hele hotellet. Der er en nærhed, en venlighed og en ordentlighed, som giver gæsten lyst til at komme igen. Og igen.

I den store restaurant er der både mulighed for at sidde samlet i store selskaber – eller spise i tosomhed i et roligt hjørne, hvor den gode a la carte-mad kan indtages i fred, ro og fordragelighed. Efter maden kan man med fordel trække ned i kælderens fine bar, hvor der er plads til at hygge sig med hinanden. Et alternativ kunne være at trække op på værelset, hvor rammerne er lagt til en rolig nat med et kig ud over den nærliggende Vejle Å på den ene side af hotellet – eller mod byens fine skyline mod nord på den anden.

Et besøg på Vejle Center Hotel er et besøg på et klassisk hotel, hvor ord som service, ordentlighed og hjælpsomhed ikke bare er noget, som er skrevet på en folder. Det efterleves af personalet hver eneste dag – og det smitter positivt af på gæsterne.