Oplev følelsen af hygge, nærvær og afslapning, når du bor på Vejle Center Hotel
Tag på et dejligt weekendophold i Vejle. Vejle har meget at byde på, og vi giver dig vores bud på, hvad du kan opleve på 24 timer i Vejle og omegn. Hotellet ligger centralt i Vejle. Du kan rejse med din partner, eller du kan tage hele familien med på Vejle Center Hotel. Vi har rummelige familieværelser, hvor I har god plads.
I Vejle kan du gå på opdagelse sammen med dem, du holder af. Vi glæder os til at være en del af jeres besøg og oplevelse i Vejle. Udforsk de mange attraktioner og seværdigheder. Her er noget for alle – familier og par – for børn og voksne – for de meget aktive og de mere tilbagelænede.
Koncerten med Bryan Adams i Vejle er udsat til den 21. april 2021, og derfor tilbyder vi selvfølgelig stadig en superlækker koncertmenu og mulighed for overnatning på Vejle Center Hotel. Vi har parkering lige ved døren og er nabo til Spektrum.
I Vejle finder du Danmarks bedste cykelterræn, så hvorfor ikke holde en dejlig cykelferie og bo godt på Vejle Center Hotel. Vejle er “Grand Départ”-by 2022 og har nogle af de stejleste bakker i Danmark med stigninger på over 21 % og har samtidig nogle af de bedste MTB-spor i Jylland.
Vejle Center Hotel er et byhotel med store og lyse standardværelser. De er på 33 m² og kan benyttes både som enkelt- og dobbeltværelse. Med en overnatning på Vejle Center Hotel kan du begynde dagen med en lækker, stor mogenbuffet.
Forkæl dig selv, og opgrader til vores juniorsuite på 50 m². Her får du en smuk panoramaudsigt over Vejle Å og komfort i særklasse. Nyd den ekstra plads, den behagelige elevationsseng og udsigten til den smukke natur.